Kampagnepakken 2018

Børneulykkesfonden har, i samarbejde med en pædagogisk konsulent, udarbejdet læringsmaterialer til Sikkerhedsugen, der sætter fokus på sikker adfærd i børnenes hverdag. Sikkerhedsugen består af forskellige sikkerhedstemaer, hvor I selv vælger hvilke temaer, der kunne være relevante for jer at sætte fokus på. Derudover er det muligt at bestille Sikkerhedsugens kampagnepakke, hvor temaet er sikker leg. I kan læse mere om kampagnepakken her De syv sikkerhedstemaer:

  • Brand
  • Skov
  • Vand
  • Trafik
  • Sol
  • Vinter
  • Regnvejr
  • Send en mail til buf@borneulykkesfonden.dk for at få tilsendt digitalt læringsmateriale inden for et eller flere sikkerhedstemaer. I kan dermed selv vælge, hvilke temaer I ønsker at sætte fokus på.

    Uanset tema vil børnene blive udfordret med forskellige og sjove bevægelseslege, der stimulerer deres motoriske udvikling. Aktiviteterne tager udgangspunkt i situationer fra hverdagen, og børnene lærer at genkende og reagere hensigtsmæssigt i potentielt farlige situationer. Selvom det er alvorlige emner, er alle temaer understøttet af lege og aktiviteter – for det skal nemlig være sjovt at lære, også selvom det er et alvorligt emne.

    Som skole eller institution skal I blot afsætte tid til at sætte jer ind i konceptet samt afsætte timer til at afholde Sikkerhedsugen. Vi gør det så nemt som muligt for jer at deltage i Sikkerhedsugen, så I kun skal koncentrere jer om at have det sjovt med børnene.

    Vi anbefaler, at I håndterer materialet således:

    • 1. Læs materialet igennem.
    • 2. Fortæl børnene om Sikkerhedsugen, og hvad der skal ske.
    • 3. Uddel forældrefolderne, så forældrene kan se, hvad der skal foregå (forældrefolderen kan downloades her).
    • 4. Afhold Sikkerhedsugen i uge 9.
    • 5. Udlever diplomer ud til børnene, når Sikkerhedsugen er slut (diplomer kan downloades her).

    Pædagogisk materiale kan hentes her